Ja, meget er sket siden jeg sidst har faaet skrevet!
Hue
Efter Sapa tog vi til Hanoi, hvor vi havde en enkelt dag, inden nattoget gik mod Hue. Dagen blev mest af alt brugt paa en ORDENTLIG omgang massage, med Herbal Bath, Jacuzzi, Steam Bath, halvanden times massage, og saa en laekker tre-retters frokost bagefter - saa vi forkaelede rigtigt os selv.
Hue var en dejlig by, og er den gamle kongeby i Vietnam. Vi saa nogen rigtig flotte ting, bl.a. det gamle kongepalads, 'den forbudte by' (ja, ligesom det i Kina, men ikke helt saa imponerende, tror jeg). Ellers blev tiden mest brugt paa nogen sjove by-ture, vi fandt nemlig en rigtig fed bar, drevet af en Australier, som virkelig forstod at holde en fest! Vi moedte en flok danskere, som vi ogsaa hyggede os godt med, saa det var bare fedt.
Hoi An
Efter Hue gik turen mod Hoi An. Her havde vi meget lidt fast program, og en masse fritid, saa det er en af de byer, vi har foelt os mest hjemme i. Det er ogsaa en lille by, eller i hvert fald er centrum et smaat omraade, saa man vaennede sig hurtigt til at gaa rundt i byen. Det hele sker i det gamle kvarter, saa det er saa flot, og man kan godt se den franske indflydelse - der er skodder for mange af vinduerne, og jeg fik en fantastisk croissant - skoent! Vi fandt os en stamcafe, som serverede fantastiske tunsandwiches og andet godt, saa det var dejligt. Om aftenen var der taendte rislamper overalt i gaderne, og store papirs-skulpturer med lys i floed rundt i den store flod, som loeb igennem byen - virkelig smukt! Og stranden 4. km uden for byen er et kapitel for sig.. Hoi An er kendt for sine mange skraeddere, saa vi brugte de fleste dage paa at cykle frem og tilbage mellem stranden og "fittings" hos skraedderne - det var saa skoent.
Man kan faa lavet alt i Hoi An, til ikke mange penge, og jeg fik baade lavet vinterjakke, toej, og et par laederankel-stoevler - sidstnaevnte til 27,5 $, og saa har jeg selv "designet"dem.
Vi havde ogsaa et helt fantastisk hotel, lige ved centrum, og med de soedeste ansatte vi har moedt i hele Vietnam - altid smilende, og oprigtigt interesserede i hvad man havde lavet i loebet af dagen og saadan. En af aftenerne inviterede de alle hotellets gaester til middag, og det var noget af det bedste mad vi fik i Vietnam - og saa helt kvit og frit.
Miss Earth-pigerne var i byen til et stoerre event, saa der var masser af gang i gaden - fedt at opleve!
Alt i alt var Hoi An en virkelig fed oplevelse!
Nha Trang
Herefter gik turen til Nha Trang. Ogsaa en by med en fantastisk strand - desvaerre havde vi regnvejr det meste af tiden, vi var der (men vi havde hoert at baade Nha Trang og Hoi An var oversvoemmet, og efter 35 grader og skyfrit i Hoi An, foelte vi os stadig heldige nok).
Derfor havde vi ikke meget at give os til. Vi tog paa en baadtur en af dagene, og havde faktisk vejret med os, saa vi kunne bade lidt ved en flot strand, vi besoegte - desvaerre kunne vi ikke se noget da vi snorklede, selvom det egentlig var maalet med turen - det havde regnet saa meget at vandet var uklart.
En fra gruppen, Anne, og jeg havde arrangeret julefrokost, og det havde vi saa god tid til naar det mest var indendoers vejr, saa vi var forbi den lokale boghandel og koebe sakse, lim og papir, og saa holdt det meste af gruppen juleklippedag paa en lokal restaurant, hvor vi fik lov at saette vores eget julemusik paa - saa vi julehyggede lidt i varmen! Rigtig hyggeligt.
Vores julefrokost var ogsaa et brag af en fest, vi holdt det paa en restaurant der hedder "Chopsticks", dejligt sted med et soedt personale, som hjalp os med at pynte op og skabe en god julestemning! Julemad kunne det ikke blive til, men det blev til fisk til forret og flaeskesteg - eller, ok, graeskersuppe + hvidloegsbroed samt blaeksprut til forret, sweet and sour pork (naesten flaeskesteg) til hovedret, og frugt til dessert. Vi havde ogsaa pakkeleg, og restauranten havde saa ogsaa koebt en julegave, som de trak lod om - jeg var den heldige vinder af det fine roede toerklaede. Da vi gik, havde de ogsaa et saet spisepinde til alle - saa kom ikke og sig man ikke kan holde jul omgivet af strand og palmer!
Det var lige den update det kunne blive til - nu skal vi nemlig paa night-market!
søndag den 12. december 2010
onsdag den 17. november 2010
Billeder - Laos og Vietnam!
Luang Prabang, Laos
Ha Long Bay
Hanoi
Homestays - Ta Van og Ta Phin
mandag den 15. november 2010
Nyt fra Sapa, Vietnam
Meget er sket siden sidst! Tubing var en helt vildt fed oplevelse, og det gjorde meget for at faa rystet gruppen sammen - sikke en oplevelse! Vi maatte rykke det et par timer, fordi regnen stod ned i staenger - vi var alle nervoese for at det skulle vare hele dagen, men heldigvis endte vi med at have det laekreste solskin og kunne igen hive bikinien og solbrillerne frem fra tasken. Den fik hele armen fra alles side, saa det var bare super. Dog endte jeg med betaendelse i knaet og maatte hoppe over "Rock Climbing" dagen efter, men saa havde jeg lidt "me-time" paa vores GuestHouse - heldigvis et af de hyggeligere steder vi har boet, saa jeg bestilte pizza og saa Friends (heldgivis har Claus fra gruppen en computer med!). Herfra tog vi til Vientiane, hovedstaden i Laos, hvor vi havde et par hyggelige dage.
Herfra floej vi til Hanoi - hektisk by, men det var ogsaa en oplevelse. Vi tog derfra videre til Ha Lon Bugten, som uden sammenligning er et af de smukkeste steder, jeg i mit liv har oplevet - helt groent hav, og "lime stone cliffs" stikkende op alle vegne. Vi sov paa daekket af den luksus-junke, vi boede paa, og vaagnede til den smukke udsigt - og Tai Chi i morgengryet med den skoere guide, Jerry. Her fik vi ogsaa noget super laekker mad - frisk sea-food, bl.a. en hel krabbe - mmh! Vietnams mad lever generelt langt fra op til forventningerne - generelt bare kedeligt, og slet ikke krydret (ikke engang salt kan de finde ud af at bruge) - saa det var laekkert med lidt god mad!
Nu er vi i Sapa - her tilbragte vi et par dejlige dage, inden den stod paa "home-stays", saa vi naaede baade at faa tanket op paa god, vestlig mad, faa laekker massage og faa rigeligt med drinks paa "Hmong Sister".
Home-stays var helt vildt fedt - vi boede hos de lokale stammefolk i bjergegnen omkring Sapa, og fik lov at vaere med til at lave mad flere gange. Det blev ret koldt om natten, saa det hele foregik med striksokker, striktroejer og store taepper - det har jo sin egen charme! Om aftenen saa vi gerne film, mens alle laa i en stor bunke med alle taepperne over for at holde varmen - rigtig hyggeligt. Vi var ogsaa ude og arbejde i rismarkerne - dette endte dog mest i kaempe mudderkamp, saa vi maatte alle en tur i floden og vaske toej (og os selv).
Vi tog derfra videre til et andet home-stays - dette laa noget mere afsides, og vi matte gaa 15 min. stejlt(!) opad med de tunge tasker - bestemt en udfordring! - fordi bussen ikke kunne koere hele vejen, da der ingen veje var. Her lavede vi ogsaa mad, og var med til at ploeje og saa i koekkenhaven (kaal og mere kaal). Vi tog ogsaa paa "udflugt" til et lokalt marked, og var lige et smut forbi den kinesiske graense (dog kun paa den vietnamesiske side).
Vi fik ogsaa lov til at proeve deres "Herbal Bath", et badekar (=toende) med urter, som man saa kunne sidde i i tyve minutter (og ikke mere, for saa blev man lidt "crazy, uuhm, you know, high", sagde guiden) - det var himmelskt! Isaer ovenpaa eftermiddagens rodeo-tur paa buffalo - vores guide synes vi skulle proeve at ride paa buffalo, men det var den ikke helt enig i, saa den hoppede fra rismark til rismark - godt med lidt ride-erfaring, fik heldigvis holdt mig paa indtil jeg kunne hoppe af og lande paa foedderne.
Nattesoevn var svaert at faa, da vi sov lige ved stalden - saa man blev hele tiden vaekket enten af katten, hunden, buffaloen eller grisene - eller kulden for den sags skyld.
Derfor er det laekkert nu at vaere tilbage i Sapa, hvor vi alle har faaet et langt varmt bad og en godt maaltid mad - nu er vi klar til at vende tilbage til "Hmong Sister" i aften til Happy Hour - to Mojito for en Mojitos pris - og en koster 60.000 dong, dvs. 3 $, saa det er lige til at overskue!
Herfra floej vi til Hanoi - hektisk by, men det var ogsaa en oplevelse. Vi tog derfra videre til Ha Lon Bugten, som uden sammenligning er et af de smukkeste steder, jeg i mit liv har oplevet - helt groent hav, og "lime stone cliffs" stikkende op alle vegne. Vi sov paa daekket af den luksus-junke, vi boede paa, og vaagnede til den smukke udsigt - og Tai Chi i morgengryet med den skoere guide, Jerry. Her fik vi ogsaa noget super laekker mad - frisk sea-food, bl.a. en hel krabbe - mmh! Vietnams mad lever generelt langt fra op til forventningerne - generelt bare kedeligt, og slet ikke krydret (ikke engang salt kan de finde ud af at bruge) - saa det var laekkert med lidt god mad!
Nu er vi i Sapa - her tilbragte vi et par dejlige dage, inden den stod paa "home-stays", saa vi naaede baade at faa tanket op paa god, vestlig mad, faa laekker massage og faa rigeligt med drinks paa "Hmong Sister".
Home-stays var helt vildt fedt - vi boede hos de lokale stammefolk i bjergegnen omkring Sapa, og fik lov at vaere med til at lave mad flere gange. Det blev ret koldt om natten, saa det hele foregik med striksokker, striktroejer og store taepper - det har jo sin egen charme! Om aftenen saa vi gerne film, mens alle laa i en stor bunke med alle taepperne over for at holde varmen - rigtig hyggeligt. Vi var ogsaa ude og arbejde i rismarkerne - dette endte dog mest i kaempe mudderkamp, saa vi maatte alle en tur i floden og vaske toej (og os selv).
Vi tog derfra videre til et andet home-stays - dette laa noget mere afsides, og vi matte gaa 15 min. stejlt(!) opad med de tunge tasker - bestemt en udfordring! - fordi bussen ikke kunne koere hele vejen, da der ingen veje var. Her lavede vi ogsaa mad, og var med til at ploeje og saa i koekkenhaven (kaal og mere kaal). Vi tog ogsaa paa "udflugt" til et lokalt marked, og var lige et smut forbi den kinesiske graense (dog kun paa den vietnamesiske side).
Vi fik ogsaa lov til at proeve deres "Herbal Bath", et badekar (=toende) med urter, som man saa kunne sidde i i tyve minutter (og ikke mere, for saa blev man lidt "crazy, uuhm, you know, high", sagde guiden) - det var himmelskt! Isaer ovenpaa eftermiddagens rodeo-tur paa buffalo - vores guide synes vi skulle proeve at ride paa buffalo, men det var den ikke helt enig i, saa den hoppede fra rismark til rismark - godt med lidt ride-erfaring, fik heldigvis holdt mig paa indtil jeg kunne hoppe af og lande paa foedderne.
Nattesoevn var svaert at faa, da vi sov lige ved stalden - saa man blev hele tiden vaekket enten af katten, hunden, buffaloen eller grisene - eller kulden for den sags skyld.
Derfor er det laekkert nu at vaere tilbage i Sapa, hvor vi alle har faaet et langt varmt bad og en godt maaltid mad - nu er vi klar til at vende tilbage til "Hmong Sister" i aften til Happy Hour - to Mojito for en Mojitos pris - og en koster 60.000 dong, dvs. 3 $, saa det er lige til at overskue!
lørdag den 30. oktober 2010
mandag den 25. oktober 2010
Laos!
Efter de fantastiske sidste dage i Nepal, er jeg nu i Laos. Der er sket meget siden jeg sidst har opdateret; bl.a. var vi forbi skoenne, skoenne Last Resort, som ligger i Nepals bjerge - sjaeldent har jeg vaeret et saa idyllisk og afslappende sted. Jeg fik baade body scrub og laekker massage, og saa var der ellers rigeligt med oel i den hyggelige bar.
Udover det besluttede jeg spontant - ja, undskyld mor - at tage verdens andet hoejeste bungy jump (men bare rolig, jeg lever endnu). Det var MEGA vildt, og helt enormt skraemmende at staa der paa en gyngende haengebro, og kigge ned paa floden der bruser 160 m. under en, og saa vide, at der skal man hoppe ned om lidt. Med hovedet foerst. Men jeg gjorde det, og det var fedt.
De sidste dage i Kathmandu blev brugt paa hygge med gruppen og et BRAG af en afskedsfest! Det selvudnaevnte festudvalg, Nikolaj og Jonas, havde erklaeret pirat-tema, hyret musikere, koebt rom og cola, samt fundet praemier og priser for diverse bedrifter. Skideskaegt!
Dagen efter stod den paa trist, trist afsked med alle de soede Nepal-folk, og herefter en flyvetyr mod Bangkok med lidt ondt i hovedet. Den nye gruppe er ogsaa rigtig dejlig, og med mig fra Nepal havde jeg to mega nice drenge fra den anden gruppe, saa det er bare tip-top. I Bangkok overnattede vi en enkelt nat, og til vores store begejstring havde hotellet pool! Ren luksus.
Nu er vi saa i Laos, og har vaeret her et par dage. Vi startede i smukke Luang Prabang, forholdsvist lille men meget charmerende by. Jeg havde virkeligt store forventninger da jeg laeste i Lonely Planet at der var et "Scandinavian Bakery", men groft broed var ikke til at opstoeve - daelens! Tilgengaeld fik vi en kop kaffe som var, hvis ikke god, saa drikbar - og det er en sjaeldenhed paa disse kanter.
I gaar aftes drak vi oel hos vores guide, som havde inviteret os om til ham, fordi de havde stor festival i byen - skide skaegt, dog knap saa sjovt da vi skulle 6 timer med bus mod Vang Vien i dag. Her ankom vi ved frokosttid, og har bare hygget lidt siden. I aften skal vi rundt paa de forskellige barer - Vang Vien er Asiens svar paa Sunny Beach, og fra otte til elleve kan vi holde os koerende paa gratis "buckets" - spande med drinks - eftersom der hele tiden er mindst en bar, der deler gratis ud. I morgen skal vi "tube" - afsted i en stor badering med en bucket i haanden, ned ad en flod. Det glaeder vi os alle meget til, det bliver skide sjovt!
Naa, nu vil jeg slutte - jeg skal ud og finde den foerste bucket.
Udover det besluttede jeg spontant - ja, undskyld mor - at tage verdens andet hoejeste bungy jump (men bare rolig, jeg lever endnu). Det var MEGA vildt, og helt enormt skraemmende at staa der paa en gyngende haengebro, og kigge ned paa floden der bruser 160 m. under en, og saa vide, at der skal man hoppe ned om lidt. Med hovedet foerst. Men jeg gjorde det, og det var fedt.
De sidste dage i Kathmandu blev brugt paa hygge med gruppen og et BRAG af en afskedsfest! Det selvudnaevnte festudvalg, Nikolaj og Jonas, havde erklaeret pirat-tema, hyret musikere, koebt rom og cola, samt fundet praemier og priser for diverse bedrifter. Skideskaegt!
Dagen efter stod den paa trist, trist afsked med alle de soede Nepal-folk, og herefter en flyvetyr mod Bangkok med lidt ondt i hovedet. Den nye gruppe er ogsaa rigtig dejlig, og med mig fra Nepal havde jeg to mega nice drenge fra den anden gruppe, saa det er bare tip-top. I Bangkok overnattede vi en enkelt nat, og til vores store begejstring havde hotellet pool! Ren luksus.
Nu er vi saa i Laos, og har vaeret her et par dage. Vi startede i smukke Luang Prabang, forholdsvist lille men meget charmerende by. Jeg havde virkeligt store forventninger da jeg laeste i Lonely Planet at der var et "Scandinavian Bakery", men groft broed var ikke til at opstoeve - daelens! Tilgengaeld fik vi en kop kaffe som var, hvis ikke god, saa drikbar - og det er en sjaeldenhed paa disse kanter.
I gaar aftes drak vi oel hos vores guide, som havde inviteret os om til ham, fordi de havde stor festival i byen - skide skaegt, dog knap saa sjovt da vi skulle 6 timer med bus mod Vang Vien i dag. Her ankom vi ved frokosttid, og har bare hygget lidt siden. I aften skal vi rundt paa de forskellige barer - Vang Vien er Asiens svar paa Sunny Beach, og fra otte til elleve kan vi holde os koerende paa gratis "buckets" - spande med drinks - eftersom der hele tiden er mindst en bar, der deler gratis ud. I morgen skal vi "tube" - afsted i en stor badering med en bucket i haanden, ned ad en flod. Det glaeder vi os alle meget til, det bliver skide sjovt!
Naa, nu vil jeg slutte - jeg skal ud og finde den foerste bucket.
lørdag den 16. oktober 2010
søndag den 10. oktober 2010
Trekking + Chitwan
Namaste!
Trekking er nu veloverstaaet, efter et par haarde dage i de nepalesiske bjerge - isaer foerste dag, hvor det gik stejlt opad i knap tre timer var en killer! Men da foerst vi naaede campen, var det rigtig hyggeligt - sherpaerne kom med the, kaffe, kakao, chips og kiks - ikke meget "Survivor" over det! Om aftenen stod den paa tre-retters menu; saa meget for at vi alle troede vi skulle leve af ris morgen, middag og aften i en uge.
Anden dag stod paa 6 timers trekking, men her gik det ikke lige saa stejlt opad, saa det var lidt mere humant - her overnattede vi i 1800 meters hoejde (vi startede i 350 m., saa det er ikke for sjov at vi har oemme ben nu!) Dagen efter var der "rest day", hvor vi var forbi den naerliggende landsby, Chepang, hvor Jonas fra gruppen lige slagtede aftensmaden - geden Hansi, som vi havde med os dagen foer. Ikke saa rar en oplevelse, men paa den anden side har Hansi nok haft et langt bedre liv end alt det koed vi ellers gaar og koeber i supermarkederne, saa paa den maade var det ikke slemt.
Herefter gik det ned ad bakke de sidste to dage - ogsaa meeega haardt, fordi man hele tiden skal bremse - men ned naaede vi, og endda til en kiosk med en kold cola - tiltraengt!
Alt i alt var trekking fedt, og det er den mest fantastiske udsigt, jeg i mit liv har set - fantastisk at aabne teltet om morgenen og bare se bjerge og rismarker saa langt oejet raekker. Naar det saa er sagt, saa goer jeg det aldrig igen! (Mind mig lige om dette, hvis jeg engang siger "det var egentlig ikke saa slemt...")
Nu er vi landet i Chitwan, og udover de grusomme toemmermaend igaar efter Happy Hour (som hernede varer hele natten hvis man spoerger paent), saa er her skoent - flot natur, og igaar rendte vi ind i et naesehorn - helt fantastisk.
I morges blev vi hevet ud af fjerene kl. 6 for at tage paa "Bird Watching". Vi saa en krage og en fiskehejre. Begejstring var ikke til at spore. Hvem gider se paa fugle kl. seks om morgenen? No way. Nu har vi restitueret lidt i de bloede senge, og glaeder os til eftermiddagens safaritur paa elefantryg - bliver virkelig spaendende.
Billeder foelger senere, da jeg ikke lige har kamera med ned til "the village" - men i morgen koerer vi tidligt af sted mod Pokhara, hvor vi udover paragliding og kajak-tur ikke har de store planer - dejligt.
Trekking er nu veloverstaaet, efter et par haarde dage i de nepalesiske bjerge - isaer foerste dag, hvor det gik stejlt opad i knap tre timer var en killer! Men da foerst vi naaede campen, var det rigtig hyggeligt - sherpaerne kom med the, kaffe, kakao, chips og kiks - ikke meget "Survivor" over det! Om aftenen stod den paa tre-retters menu; saa meget for at vi alle troede vi skulle leve af ris morgen, middag og aften i en uge.
Anden dag stod paa 6 timers trekking, men her gik det ikke lige saa stejlt opad, saa det var lidt mere humant - her overnattede vi i 1800 meters hoejde (vi startede i 350 m., saa det er ikke for sjov at vi har oemme ben nu!) Dagen efter var der "rest day", hvor vi var forbi den naerliggende landsby, Chepang, hvor Jonas fra gruppen lige slagtede aftensmaden - geden Hansi, som vi havde med os dagen foer. Ikke saa rar en oplevelse, men paa den anden side har Hansi nok haft et langt bedre liv end alt det koed vi ellers gaar og koeber i supermarkederne, saa paa den maade var det ikke slemt.
Herefter gik det ned ad bakke de sidste to dage - ogsaa meeega haardt, fordi man hele tiden skal bremse - men ned naaede vi, og endda til en kiosk med en kold cola - tiltraengt!
Alt i alt var trekking fedt, og det er den mest fantastiske udsigt, jeg i mit liv har set - fantastisk at aabne teltet om morgenen og bare se bjerge og rismarker saa langt oejet raekker. Naar det saa er sagt, saa goer jeg det aldrig igen! (Mind mig lige om dette, hvis jeg engang siger "det var egentlig ikke saa slemt...")
Nu er vi landet i Chitwan, og udover de grusomme toemmermaend igaar efter Happy Hour (som hernede varer hele natten hvis man spoerger paent), saa er her skoent - flot natur, og igaar rendte vi ind i et naesehorn - helt fantastisk.
I morges blev vi hevet ud af fjerene kl. 6 for at tage paa "Bird Watching". Vi saa en krage og en fiskehejre. Begejstring var ikke til at spore. Hvem gider se paa fugle kl. seks om morgenen? No way. Nu har vi restitueret lidt i de bloede senge, og glaeder os til eftermiddagens safaritur paa elefantryg - bliver virkelig spaendende.
Billeder foelger senere, da jeg ikke lige har kamera med ned til "the village" - men i morgen koerer vi tidligt af sted mod Pokhara, hvor vi udover paragliding og kajak-tur ikke har de store planer - dejligt.
mandag den 4. oktober 2010
"Hjemme" i Thamel
Efter en fantastisk uge i smukke, smukke Tibet er vi nu tilbage i Thamel - men kun for en enkelt nat, i morgen starter vi dagen ud med ca. 3 timers riverrafting, og derefter staar den paa trekking i de naeste mange dage - vi glaeder os alle til lidt forandring, saa humoeret er hoejt! - og bagefter paa afslapning og junglesafari i Chitwan Nationalpark.
Da vi ramte den nepalesiske graense i dag (kl. 9 lokal tid) - fortalte chauffoeren, at der var 140 km. til Kathmandu. Vi havde nok ikke gaettet, at vi foerst ville vaere fremme kl. 15. Man bliver gang paa gang overrasket over, hvor kaotisk trafikken her i Nepal er.
Af samme grund er jeg lidt oer i hovedet, saa det bliver bare til lidt billeder:
P.S.: Mor, jeg ved hvor de opdraetter hoejre-venstre koerne. Frankrig importerer dem fra Tibet. Mysteriet er loest!
Gruppebillede foran Potala Palace - Dalai Lama's vinterpalads. PAENT mange trapper op til det aller hoejeste vaerelse, hvor vi startede vores rundtur!
Afveksling fra "Cup Noodles" paa vaerelset (ja tak, frokost til knap 4 kr.) - Nudler paa gaden! (ja tak, frokost til knap 5 kr.)
En eller anden hellig fyr doede her, og de tibetanske buddhister mener, at enten dukkede figuren selv op, eller ogsaa lavede hans studerende den (gaet hvad jeg tror mest paa!)
Den kinesiske indflydelse er tydelig at se - isaer i Lhasa, hovedstaden. I de smaa byer koerer de stadig med hestevogn - det er som at traede flere hundrede aar tilbage i tiden.
Naar munkene debatterer foregaar det med kaempe store bevaegelser; den siddende gruppe svarer paa spoergsmaal, mens dem der staar spoerger - alt i mens de stamper i jorden (for at traede paa helvede) og klapper i haenderne - hvorfor har jeg glemt. Det ser helt skoert ud, og det er en vild larm naar halvtreds munke raaber i munden paa hinanden!
Vores fantastiske guide Paw! (Han hed egentlig noget andet, men tibetansk er ikke alt for nemt et sprog) - ved siden af mantraen (boennen), som betyder noget med lykke, helt og alt godt fremover
Tibetanernes engelsk er evigt underholdende. Her maatte vi ikke gaa ind, da det var et tempel for en kvindelig "protector", og det kunne godt blive liiige rigeligt "female power" paa et sted.




Saa malkede de lige koen. I gaarden. Paa hotellet. Ja, ja. Det er vinduet til vores vaerelse man kan se. Kunne det lukkes? Nej. Var det koldt? Ja. Men hyggeligt var det.


Da vi ramte den nepalesiske graense i dag (kl. 9 lokal tid) - fortalte chauffoeren, at der var 140 km. til Kathmandu. Vi havde nok ikke gaettet, at vi foerst ville vaere fremme kl. 15. Man bliver gang paa gang overrasket over, hvor kaotisk trafikken her i Nepal er.
Af samme grund er jeg lidt oer i hovedet, saa det bliver bare til lidt billeder:
P.S.: Mor, jeg ved hvor de opdraetter hoejre-venstre koerne. Frankrig importerer dem fra Tibet. Mysteriet er loest!
Abonner på:
Kommentarer (Atom)